Golden Days på arbejde

Ni til fem eller 24/7. Nogle lever for at arbejde, mens andre arbejder for at leve. Men uanset om vi gør det på akkord eller på kontrakt, for mening eller for løn, for frynsegoder eller for smør på levebrødet, tegner det, hvem vi er.

Hvad laver du så? Det er ofte åbningsreplikken, når vi møder nye mennesker. For arbejde er et kardinalpunkt i vores forståelse af både os selv og andre. Det dikterer hvordan, hvor og med hvem, vi tilbringer de fleste af vores vågne timer. Uanset om vi er klatret til tops på karrierestigen, står uden for arbejdsmarkedet eller bare holder hamsterhjulene i gang, er det noget, alle har en mening om. Og kræver mening med. Men hvorfor er det i højere grad arbejdet end fritiden, der betinger vores selvforståelse? Og har det altid været sådan? Både for karlen, kandestøberen og konsulenten?

I 2024 holder Golden Days af hverdagen og tager på arbejde. For arbejde er ikke bare arbejde. Fra de første jæger-samlere, der levede fra hånden til munden, til samtidens åbne kontorlandskaber har arbejdet skiftet form gennem tiden. Det samme har skildringerne. Fra Martin Andersen Nexøs proletarer til Dea Trier Mørchs omsorgsarbejdere. Fra Chaplins industrialiseringsportræt over de vandtætte skotter mellem arbejde og privatliv i tv-serien ’Severance’ til de udflydende og overskredne grænser i Olga Ravns skildring af det usynlige arbejde i hjemmet.

“You want a Lamborghini? Sip martinis? You better work, bitch”, synger Britney Spears og cementerer lønarbejdets logik. Dolly Parton er mere diplomatisk men ikke mindre bidsk i sin kritik af ’9 to 5’-livet. I begyndelsen af 1900-tallet gik industriens arbejdere ellers talstærkt på gaden for retten til netop den otte timers-arbejdsdag. Og igennem de seneste årtier har vi igen set strejker, nye krav til og nye diskussioner om den måde, vi inddeler døgnets 24 timer i portioner af arbejde, fritid og hvile – alt sammen i jagten på den ideelle work-life-balance. Hvis den altså findes.

Vores arbejdsliv er konstant i forandring. I dag er robotterne ikke bare på vej. De er her. Og mens kunstig intelligens, automatisering og ChatGPT truer med at gøre os arbejdsløse, ser vi flere eksempler på quiet quitting og regulære anti-work-bevægelser. Vi diskuterer hjemme- arbejde, 30-timers arbejdsuger og borgerløn, mens coaching-guruer sælger tusindvis af bøger med titler som ‘4-hour-work-week’. Løn alene gør det ikke nødvendigvis for os. Men at arbejdet skulle bære lønnen i sig selv, er måske også for meget at forlange. Eller hvad?

I 17 dage trækker Golden Days i arbejdstøjet, når festivalen undersøger, hvordan beskæftigelsen har formet os som mennesker og samfund gennem historien. Vi undersøger, hvem vi er, når vi slider, slæber og mødes over kaffeautomaten – og når vi flexer, holder fyraften og stempler ud efter lang og tro tjeneste.