logo-banner

Erindringsfilm om 70'erne: Kollektiv og sengekantsfilm

Del



Frederiksberg Stadsarkiv bidrager med to helt nye erindringsfilm til Golden Days Festival 2016, som i år har 1970’erne som tema.


Den ene erindringsfilm handler om kollektiv-livet på Frederiksberg. Sangeren Maria Stenz, der var med til at starte kollektivet Klon på Christian Winthers Vej i 1971, vender tilbage til huset med de 24 værelser for en stund. Her udlevede hun sammen med de andre drømmen om fællesskabet. Ikke mindst var det fantastisk for børnene, husker Maria Stenz. De fik deres helt egen børnehave i huset.

"Når jeg tænker tilbage, mindes jeg næsten kun de gode stunder, og dem var der mange af. Blandt andet gav en kun 16-årig Sanne Salomonsen en af sine første koncerter i atelieret", fortæller hun. 

Den anden erindringsfilm er et portræt af den 85-årige skuespiller William Kisum fra Frederiksberg, som fortæller om at medvirke i 70’ernes sengekantsfilm. En speciel epoke i dansk filmhistorie. Rigtig mange af vores folkekære skuespillere medvirkede i disse erotiske lystspil. Kisum fortæller blandt andet om dengang, han var i Dresden med sin gode ven Aksel Strøby. Denne skulle have overrakt en pris for rollen som kriminalassistent Jensen i Olsen Banden, men det endte med, at Kisum også fik en pris - for sengekantsfilmene!

Se filmene herunder eller på Frederiksberg Stadsarkivs hjemmeside.

 

Maria Stentz


William Kisum