logo-banner

25 MARKANTE UDENLANDSKE SINGLER

Del

Lyt med på Spotify

1970. Simon and Garfunkel: Bridge Over Troubled Water. Albumtitel
 
Ikke bare 1969 sluttede, men også '68 og endegyldigt '67: The summer of love. Drømmen var brast.
Duoen var en af eventyrets ikoner. Deres egen svanesang lyder som er den hippietidens epilog. Det er den lyse stemme, der tager os med over broen og de rørte vande, og Art Garfunkel bringer også sangen sikkert hjem. Hans stjernestund giver originalen sin egen aura i lyset af de mange covers der fulgte af Paul Simons både melankolske og grandiose finale.

1970. George Harrison: My Sweet Lord. Album: All Things Must Pass
Hare Krishna og hebraisk hallelujah. Hænderne mod himlen var ikke kun hellige, men også en løftet pegefinger om fanatisme. 'My Sweet Lord' ramte en tid, hvor flere folk fandt deres guru, og som enkelthedens kunst med kor blev den hurtigt et hit på højskolen.
Harrison tog revanche med triple-albummet 'All Things Must Pass', hentet på fjernlageret af sange, som Beatles ikke kunne bruge - syntes John Lennon, Paul McCartney eller begge? Næppe bandets spradebasse af en trommeslager, Ringo Starr, der holdt sin stjerne tændt ved at agere som en sådan og udgive albums samtidig.
Han var også at finde til The Concert for Bangladesh, som Harrison og den indiske citarspiller Ravi Shankar arrangerede i august 1971 i Madison Square Garden, den første af sin art med bl.a. Bob Dylan og Eric Clapton på scenen - en forløber for Live Aid.

1971. Don McLean: American Pie. Albumtitel
Versene er en ordentlig smøre om 1950- og 60'ernes politiske og musikalske USA – måske. Måske refererer titlen simpelthen til The American Dream – eller også er det navnet på flyet som Buddy Holly, McLeans helt, styrtede ned med i 1959.
Tolkningerne var mange i årene frem. Men don't bore us, get to the chorus - omkvædet gik lige i øret ude i radioland, og nummeret blev stående som et af 70'ernes helt store singlehits. 

1971. John Lennon: Imagine. Albumtitel
Den kunne kun være hans. Og måske er han også den eneste, som kunne slippe af sted med 'Imagine'. Det er en simpel sang om samhørighed og fred på jord. Det er også derfor, den er så god - og der var krig i Vietnam, og Lennon siger det selv: ”You may say I'm a dreamer. But I'm not the only one”.  
I 1975 kom den tilbage på hitlisten, og man havde gerne været det foruden, men den var det igen i 1980, efter at en gal mand skød og dræbte Lennon på åben gade.

1972. David Bowie: Moonage Daydream. Album: Ziggy Stardust
David Bowie var et sted i periferien i hele årtiet i en eller anden form. Trendsætteren var også for mærkelig for mange.
'Life on Mars?' kom først i kredsløb som single i '73, og Bowie var endnu ingen stjerne, da han materialiserede sig som Ziggy Stardust og ville ligne én, som kom derudefra, hvor de er. Og så blev han det!
I en tid i indisk bomuld fyrede androgyne Ziggy koncerter af på forkant af glamrocken i de vildeste kostumer og simulerede bl.a. oralsex foran Mike Ronsons erigerede guitar. Over seks måneders turné skabte de stadig større ravage i UK  - en ”Bowie-kult”, fortæller en af mange biografier om erobringstogtet, stjerne- og altmuligmanden.
'Moonage Daydream' var en af dem som fløj fra scenen i foråret '72. Så tag imod Ziggys invitation: ”I'm the space invader, I'll be a rock'n'rollin' bitch for you” . Og tag ham så på hele mesterværket 'The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars'.

1972. Alice Cooper: School's Out. Albumtitel  
Skolen var ikke bare ude for i år og for evigt for de ældste, men:
”School's been blown to pieces.
No more pencils. No more books.
No more teacher's dirty looks”.

Den her Alice var ved gud ikke fra Wonderland, men The Godfather of Shock Rock.  Mange radiostationer forbød sangen, og alle mødte de pres fra forældre, psykiatere og lærere.
Oprøret mod autoriteterne blev iscenesat som et horrorshow med ildkæder, guillotine, motorsav, økse og teaterblod, dirigeret med tryllestav af en sortøjet zombiefyrste med en sprællevende boaslange om halsen.     

1972. Elton John: Crocodile Rock. Album: Don't Shoot Me I'm Only the Piano Player
Brillen var stor, hans fremtræden flamboyant og musikken begge dele. Klaverbokseren gav glamrocken en tand mere glitter og havde hang til harmonier og hymner, men med 'Crocodile Rock' er det back to basics. Der er flere referencer til rock'n'roll og lån fra bl.a Bill Haley og Del Shannon, og en retssag blev det også til fra manden bag 'Speedy Gonzales', men den blev afgjort i mindelighed.
”Selvfølgelig er det et rip-off”, sagde Elton John, der så nummeret som en hyldest til den musik, han voksede op med her i sin mest forrygende periode, og som årtiet ud holdt højt bundniveau med hit på hit.

1973. Pink Floyd: Money. Album: The Dark Side of the Moon
Et kasseapparat der klinger som båndsløjfe til en basgang i et par minutter, en utæmmet saxofon i et mere, og en guitarsolo på over to. Lyder det som en beskrivelse af et hit? Det blev det! Godt nok skåret lidt ned i singleversionen som andre at tidens udsvævende numre, men alligevel.
Det er en grum sang med bidende ironi om jetset, storkapital og om at rage til sig:”Think I'll buy me a football team”. 'Money' fløj ikke straks til tops på hitlisten, men døde heller aldrig som døgnfluen. En evergreen, der lever på solsiden af skiftende tider.

1973. Deep Purple: Smoke on the Water. Album: Machine Head
Nummeret med det guitar-riff. Ikonisk og spillet meget på luftguitar. Og omdiskuteret: Hvad er historien Ritchie Blackmore?
Guitaristen hygger sig som mytemager med flere forskellige forklaringer: At det er en omvendt fortolkning af Beethovens femte, den berømte ”Skæbnesymfoni”: da-da-da-DAAA . Eller han koketterer med, at fans og folk fortæller ham, at det jo hverken er særlig avanceret eller svært at spille. Så svarer han: "I mention Beethoven's fifth - then they back off a little.” Og det er selvfølgelig sjovt og Blackmore kan godt indrømme, at han har neglet riffet til Purple-singlen 'Black Night' fra Ricky Nelsons 'Summertime'(1962) - men ikke, at det til 'Smoke on the Water' er tyvstjålet fra Astrud Gilbertos 'Maria Quiet'(1966). Tjek det selv på YouTube.
Det gør det ikke mindre effektivt – en oldie but goodie.
Til gengæld er sangen en sandfærdig og selvbiografisk historie om en brand i et casino i Montreux, hvor Deep Purple skulle bo med Rolling Stones Mobile Studio installeret. I forvejen var stedet besøgt af excentriske Frank Zappa and the Mothers, og de havde som sangen lyder:”the best place around, but some stupid with a flare gun, burned the place to the ground. Smoke on the water. A fire in the sky”.
I stedet måtte Deep Purple trække ledninger på et hotel, og hele misèren er i dag  foreviget med en statue ved søbredden i Montreux med titlen Smoke on the Water, bandets navn og noderne til det guitar-riff.

1974. Paul McCartney and Wings: Band on the Run. Albumtitel
En lang varieret hitsingle uden et egentligt omkvæd.
Det er en myte, at de to Beatler, Lennon/McCartney,  var bedst sammen. De kunne alene på samme niveau, bare ikke så tit.
Det en stor sang med mindst to satser. Den første ruller hyggeligt derudad - men så råber pæne Paul sine frustrationer ud. Over evindelige forretningsmøder om pladeselskabet Apple. Over at være på flugt fra dem og at han er blevet knaldet for besiddelse af pot, og over et hold up midt på gaden i Lagos, Nigeria, hvor han fik frarøvet demobåndet til en sang, som skulle blive en af hans bedste: Band on the Run.

1974. The Three Degrees: When Will I See You Again. Album:  The Three Degrees
3 minutter i soulhimlen med softfilter. Den er så lækker. Lounge lækker. Hiplistens midtvejs-pause i tung velour og let sort silke.
The Philadelphia Sound  kaldes det. Men kælen baby har mange navne, så Sweet Philly  må vi også have med - og synk så ned i de bløde og lad dig forføre af The Three Degrees' mere end tre graders inciterende varme.

1975. Kraftwerk: Autobahn. Albumtitel
Friske ører i halvfjerdserne havde aldrig hørt noget lignende. Det var helt maskinelt. Syntetisk og stringent. Det lød fuldstændigt, som om fremtiden var kommet, og det var den også!  Nogle blev skræmt, andre var ligeglade, og så var der dem som gik ud og købte LP'en. På den varer turen hele 23 minutter.

Vesttyskerne ville indfange bilkørslens og kortegens kontrast, bevægelserne og monotonien på deres Autobahn. Filmen der flimrer forbi udenfor og rytmen bag rattet.
Det er et langt stykke af landevejen ganske mageløst gjort. I popmusikkens hjemland, mente verdens ældste søndagsavis The Observer:Intet band har siden The Beatles givet så meget til popkulturen.”

1975. Rod Stewart: Sailing. Album: Atlantic Crossing
Der er penge i skidtet. Få kunne sælge plader som Rod Stewart og han var kun godt i gang. Flugten til Amerika i album-titlen var hans egen til Los Angeles. I skattely med kæresten, modellen og skuespilleren, svenske Britt Ekland, der havde været gift med Peter Sellers, og som sådan var en socialite og ugepressens darling. Det hjalp også. Især de engelsksprogede lande købte Rod Stewart. To og tre gange platin gik flere af hans albums i US og UK og hele seks gange i Australien året efter med 'A Night on the Town'.
'Sailing' er hans største sang i UK med over en million solgte singler. Den hittede to gange:  Ved udgivelsen og en gang mere i de lande som sendt BBC-dokumentaren 'Sailor' om HMS Ark Royal , hvor den var indledningssang.

1975. Donna Summer: Love To Love You Baby. Albumtitel
Orgasme! The Queen of Disco stønner igennem.
Hun blev bedt om at gå i indspilningsstudiet og røre og gøre, som når hun gik i seng. Donna leverede varen. På singlen er der vist kun forspil(!) – men ifølge BBC når hun klimaks 23 gange i den 17 minutter lange album-version...
Imellem dem er der petting med producer Giorgio Morodor, der har haft fingrene nede i kagedåsen med svedig sort soul og kælent strygeorkester. Det er som slik i øret.
Sex sælger, og duoen lavede dollars med en serie halv- og helklassikere, og 'Love to Love You Baby'  var et af de første diskohits, der også kom i en forlænget version – snart på internationalt extended remix.

1975. Bob Dylan: Hurricane. Album: Desire
”Here comes the story of the Hurricane,
The man the authorities came to blame
For somethin' that he never done.
Put in a prison cell, but one time he could-a been
The champion of the world.

If you're black you might as well not show up on the street
'Less you want to draw the heat.
The D.A. said he was the one who did the deed
And the all-white jury agreed”.

Protesterne tog til: Falske anklager, tvivlsomme vidner og en hvid dommer, der så mere hudfarve end håndfaste beviser. Den sorte bokser Rubin ”Hurricane” Carter havde siddet fængslet siden 1966 for drab på tre mænd. Nu smed Bob Dylan fløjlshandsken. Omskrevet og genindspillet for ikke selv at ryge i retten, var sangen stadig med navns nævnelse på dem som han mente, stod bag udåden. Kontrovers fulgte.

'Hurricane' er en actionthriller på 8.33 single-minutter med protestsangeren akkompagneret af en violin, der også fylder albummet 'Desire' med ny lyd. Dylan havde sigøjner-trip efter et festivalbesøg i Frankrig, og mens hans bedst sælgende LP toppede hitlisterne, kørte hans turnékaravane i USA, The Rolling Thunder Revue . Folk som Joan Baez, Roger McGuinn, T-Bone Burnett og Bowie-guitaristen Mike Ronson var med. Men det blev den eksotisk-smukke violinist Scarlet Rivera, der stjal opmærksomheden, og efter 57 koncerter med His Bobness, fik hun egen pladekontrakt med solo-karriere og var derefter in i nogle år.
Det er ikke en gang en myte, at han kort før turnéen så Miss Scarlet fra sin bil gå på gaden med violinkassen, og impulsivt skar ind foran og spurgte om hun rent faktisk kunne spille på den dér...

1976. Doobie Brothers: Takin' it to the Streets. Albumtitel  
West coast. Rock med folk- og country tradition i saddeltasken, fx The Eagles, Poco og Loggins & Messina.
Det storsælgende ranch-rockorkester Doobie Brothers var sygedomsramt på hovedpulsåren, og under forpligtelser fra pladeselskabet, havde de indkaldt sangeren og keyboardmanden Michael McDonald som midlertidig vikar. Han var en eftersøgt herre efter sin tid i det sofistikerede Steely Dan, men ingen havde set komme, at han skulle skamride hesten med et hit så city slick. Med Mr. Michael ved tøjlerne tog banden, som ikke var brødre, fra west kysten til fifth avenue. Mange syntes, at det var synd for muldyret, men endnu flere tog del i gadefesten.
Han kom, så og sang med mange fremover og satte præg og smag på det meste. Der var aldrig soya i rullen - men man kunne alligevel godt blive mæt af McDonald.

1976. Stevie Wonder: I Wish. Album: Songs in the Key of Life
Stevland Hardaway Judkins var blind og dåbsattest 11 år gammel, da han i 1961 blev lanceret som Little Stevie Wonder.  Med debut-albummet 'Recorded Live: The 12 Year Old Genius' spandt knægten sit første singlehit, og i teenageårene skrev han også for andre. En tårnhøj musikalsk kadence blev fastholdt i 70'ernes første halvdel kulminerende med det ambitiøse dobbeltalbum 'Songs in the Key of Life', og i alt har store Stevie Wonder haft 30 U.S. Top 10 singler, fået 25 Grammys og solgt mere end 100 millioner plader.
Når musikken ikke talte, bakkede han op om The Civil Rights Movement, arbejder stadigt på at gøre Martin Luther Kings Jr. fødselsdag til en national helligdag og han er én af få udnævnte til United Nations Messenger of Peace. Helt kort: Den lille, sorte, blinde dreng er i dag en amerikansk institution og The American Dream.
'I Wish' er Wonderboy, når han er bedst. Det er fuldfed funk med massiv messing-blæs. Ekstremt groovy og friske Will Smith samplede den til sit 1999 hit 'Wild Wild West'.

1976. Boston: More Than A Feeling. Album: Boston
Smells Like Teen Spirit. Det er her fremtidens grunge-pionerer Nirvana har guitar-riffet fra, og det lagde Kurt Cobain ikke skjul på.  Han fik det nu til at lyde som en slasket striktrøje. 'More Than A Feeling' er på den anden side 70'ernes helt store stilige hardrock smashhit og var Bostons claim to fame.
Med en Master i teknologi og moneter fra fast arbejde, havde Tom Scholz bygget et studie med en vision om en stor, finpudset rocklyd, skåret i skiver af hans fræsende sprøde guitarer - den umiskendelige Gibson Les Paul kørt igennem hjemmelavede effektpedaler.
Han fedtede med projektet i sin kælder i hele fem år. Kritikerne kaldet det overproduceret – et ofte benyttet ord i 70'erne - men Boston slog rekorder i hurtigt salg og restordre, og det er en af de bedst sælgende debut-albums nogensinde.

1976. Abba: Dancin Queen. Album: Arrival
Der blev fire svenskere verdens største band!
Wall of sound havde gjort det igen. Produceren Phil Spectors gamle trick i kombination med den amerikanske disko, skabte den ultimative popsang.  Den gik nr. 1 mange lande og top 5 i de fleste. Abba appellerede ikke kun til de unge på dansegulvet. ”They are nice and clean”, siger de midaldrende australske kvinder i filmen 'Abba: The Movie', selv om kostumerne er vildt outrerede. Australierne tog dem i ekstra grad til sig og filmen skildrer, hvordan hele familier går Abba-agurk til hele produkt-pakken – fra deres arrival, til den officielle hyldest på Melbournes rådhus sammen med 100.000 andre, til koncerten om aftenen og i lufthavnen dagen derpå til so long, see you honey .

Lyden af spillemændene Björn og Benny og de to stemmer Anni-Frid og Agneta var konstant efter sejren i Melodi Grand Prixet i 1974 med 'Waterloo'. De bare fyrede hits af med enestående kompositorisk kompleksitet for popgenren. Det er så rigt. Så tidløst.
Det var musik til 70'erne, levede århundredet ud, er her endnu og 'Dancing Queen' vil til evig tid og fest, få folk op af stolen allerede inden opfordringen: ”You can dance, you can jive, having the time of your life”.

1976. Fleetwood Mac: Go Your Own Way. Album: Rumours
Bassisten John McVie og pianisten Christine McVie var lige blevet skilt og snakkede nu kun med hinanden om musikken. Det gik ikke meget bedre hos on-og-nu-mest-off-parret, guitaristen Lindsey Buckingham og sangerinden Stevie Nicks, og trommeslageren Mick Fleetwood havde lige opdaget, at hans hustru havde en affære med hans bedste ven.
Højspændingen og nedturen kom der suveræn popkunst ud af på albummet 'Rumours' – blandt verdens ti bedst sælgende.
I 'Go Your Own Way' hænger Buckingham sin ex til tørre: ”Packing up, shacking up is all you wanna do".  Stevie Nicks bad ham droppe linjen, men det blev afviste, og hun har siden sagt om efterspillet: ”'Packing up, shacking up' with different men was all I wanted to do. He knew it wasn't true. Every time those words would come onstage, I wanted to go over and kill him.” 

1977. Sex Pistols: God Save the Queen. Album: Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols  
”Actually we're not into music. We're into chaos,” krigserklærede Sex Pistols. 'Anarchy in the U.K' var første single-salve. Med den anden 'God Save the Queen' blev det gamle imperium for alvor rystet, og nummeret forbudt af BBC.

Punkens startskud ramte et England, hvor ungdommen var arbejdsløs og ikke kunne bruge de forrige unges fred-være-med-det værdier.

The Pistols skød med inspirerende spredehagl. Andre pluggede ind og dannede punkbands, selv om de lige var begyndt at spille guitar i går. ”Copycats”, mente originalernes frontfigur Johnny Rotten, og afviste i samme åndedrag inspiration fra amerikanske Ramones.

70'er flipperne var forbløffede. Danske C.V. Jørgensen forholdt sig konservativt til fænomenet med udgangspunkt i et af de nye bands:
”Dan digger Siouxsie & the Banshees
men mest af alt nu nok for Siouxsie's skyld
bandet i sig selv er nemlig ikke en nikkel værd
lige bortset fra som baggrundsfyld.
Af og til når det fungerer kan man ligesom abstrahere fra den møgbeskidte lyd der fumles med”
.

Gå-på-modet fejlede dog aldrig noget i vredesudbruddet fra London. Men selv om punkens pionerer – og i første runde også de mere politiske i The Clash -  stort set ikke ramte nogen hitliste uden for hjemlandet, var rystelserne fra eksplosionen voldsomme. Rockmusikken var vendt tilbage til sine oprørske rødder og efterdønningerne lige om hjørnet som såkaldt new wave.

1977. Bob Marley & The Wailers: Jammin'. Album: Exodus
Jamaicanske Bob Marley boede, indspillede og var elsket i England: Fire hitsingler i 1977 fra 'Exodus', der lå på LP-hitlisten i over et år. Med den næste LP 'Kaya' erobrede han også USA. Marley pillede lidt ved genrens konventioner og rørte rundt i rytme-rundgangen. Det gav rigdom til hans reggae.
I sommeren '78 er han og Wailers på turné i Europa, optaget over to koncerter i Paris fire dage før bussen kørte ind backstage til Roskilde Festivalen d. 1. juli. Et lille halvt år senere udkommer dobbelt-LP'en 'Babylon by Bus' op til jul . Nu får den vestlige halvkugles unge den fodboldglade rastafari og ganja-ryger Marley, som gave i højtiden af mor og far.

1978. Bee Gees: Night Fever. Album: Saturday Night Fever.
Diskoen havde glødet siden årtiets start som subkultur, tændt til og var nu ved at brænde ud. Men der blev pustet nyt liv i  bålet med filmen om fyren, som bare ville danse og have lækkert hår samtidig. Nu blev genren mainstream og et 60'er poporkester viste omstillingsparathed og leverede sange, der ramte stilen klokkerent med en nyfunden falsetstemme.
Bee Gees blev større end nogensinde, og 'Saturday Night Fever' anses i dag af Library of Congress for ”kulturelt, historisk og æstetisk signifikant".

1978. Rolling Stones: Miss You. Album: Some Girls
For de nye punkere i 70'erne var 60'ernes rebeller i The Rolling Stones, den inkarnerede ligegyldighed af en rock-dinosaur. For anmelderne en has-been siden 1973-albummet 'Exile on Main St.'
Men der groede ikke mos på rullestenen. Mick Jagger sugede de musikalske strømninger til sig fra London og gik på diskotek i New York, ikke mindst på jet-settets foretrukne Studio 54. Bill Wyman også - sågar på overarbejde i embeds medfør for at få sin baslinje på plads. Stones spillede på udebane. Keith Richard forholdt sig nøgternt: ”'Miss You' was a damn good disco record; it was calculated to be one."
De tog en chance. Det kunne have endt som et pinligt forsøg på at lege ung med de unge. Men de gamle drenge scorede og ikke kun som danseorkester med singlehittet 'Miss You'. Resten af albummet 'Some Girls' var en vital rock'n'roll revival og startskuddet til deres kommercielt set største periode.

1979. Elvis Costello: Oliver's Army. Album: Armed Forces
Det kunne være så mange andre numre - indrømmet – men årtiet sluttede uden de helt store sange, som det ellers havde været så rigt på. Genrer smeltede ind i hinanden, forestillingen var diffus og fremtiden uklar. Med 'Oliver's Army' blev ringen sluttet - Costello havde hørt Abba, der havde hørt... Det fik han sit største hit på og ham skulle vi høre mere til.
Police var store, men blev først kæmpe senere ligesom Dire Straits, hvis hår var helt forkert og helt almindelige. Rod Stewart var derimod i en moden alder blevet diskofil og begyndt at hoppe rundt i leopard-mønstrende spandexbukser og spørge: 'Da Ya Think I'm Sexy', mens det gav sig selv med Debbie Harry, der havde været Playboy Bunny og med Blondie, nu var på mode i tøjbutikkerne, alt imens lille Michael Jackson blev en ung mand og kun lige var begyndt med 'Don't Stop 'Til You Get Enough'.
The Clash spillede året ud med 'London Calling'. Men det var for døve øre – det er tiden, der har skabt en af rockens helt store anthems. Samtiden hørte den ikke. Kampråbet fik kun få hitlisteplaceringer og gik ikke top 10 i hjemlandet UK.

Hør også:

20 PÅ OPLEVEREN

20 DANSKE

TEENAGE RAMPAGE