logo-banner

Kampen om stenenes sjæl

Del


Verdens kulturarv er mere truet end nogensinde, mener præsidenten for International Blue Shield, der kæmper for at beskytte kulturen. Moderne krige handler mere og mere om religion, etnicitet og identitet, og kulturarv er oplagte krigsmål. Statuer, bygninger og bøger udtrykker en bestemt identitet, og det er ofte det, man kæmper om.

Af Christian Bennike/IBUREAUET

I februar i år lagde Islamisk Stat (IS) en video på Youtube, hvor en gruppe umaskerede og triumferende jihadister går løs på 3.000 år gamle statuer med forhamre og boremaskiner. Videoen, der blev optaget på Nineveh-museet i Mosul i Irak, skabte forfærdelse blandt kunsteksperter og arkæologer over hele verden. Og selv om det senere viste sig, at en del af kunstværkerne var kopier, og at originalerne enten var blevet reddet, inden IS indtog byen eller lagt til side af IS for at blive solgt på det illegale kunstmarked, var ødelæggelserne i Mosul enorme.

Episoden er symptomatisk for moderne krigsførelse, forklarer Karl von Habsburg, der er præsident for The International Committee of the Blue Shield, som arbejder for at beskytte verdens kulturarv under væbnede konflikter.

Langs kysten fra Dubrovnik til Split
så jeg landsbypræster,
der gjorde alt for at
redde malerierne ideres kirker.

 

Der er det sidste halve århundrede sket et dramatisk skifte i den måde, hvorpå vi fører krig. Anden Verdenskrig var endnu en krig mellem nationalstater, men den slags krig eksisterer ikke i dag. Nu står de væbnede konflikter i verden mellem kulturelle, religiøse og etniske grupper,« siger Karl von Habsburg. Skiftet betyder blandt andet, at ødelæggelse af kulturarv – statuer, malerier, bygninger, bøger og arkæologiske udgravninger – er gået fra at være »utilsigtede følgeskader til at være primære mål,« forklarer han. »Når du har en old school krig mellem lande, er modstanderen klart defineret: Det er det andet lands hær, infrastruktur osv. Men i en kulturel, religiøs eller etnisk konflikt bliver det primære mål modstandernes identitet. Og når du bekæmper identitet, ødelægger du målrettet kulturarv, for kulturarv er netop udtryk for den kulturelle identitet,« siger Karl von Habsburg.

Det er vores liv

26. maj 1944, 10 dage inden D-dag, hvor den amerikanske hær gik ind i Europa, udsendte general Dwight D. Eisenhower en erklæring om, hvad der ventede de amerikanske tropper: »På vores vej frem vil vi finde historiske monumenter og kulturcentre, som symboliserer alt det, vi kæmper for at bevare. Det er enhver officers ansvar at forsvare og respektere disse symboler, « skrev han.

Amerikanerne indsatte endda landstyrker, der skulle beskytte malerier, statuer og monumenter, de såkaldte Monument Men (sidste år lavede George Clooney en film om fænomenet, som netop hed Monument Men). Der florerer også en krigshistorie om, at Winston Churchill stillede forslag om at forhøje den britiske kunststøtte, mens tyskerne bombede London. »After all, that's what we are fighting for,« skulle han have sagt. Og selv om historien formentlig er opdigtet, er dens pointe rammende, mener Karl von Habsburg.

»Hvis du kæmper for dit hjem, kæmper du for din identitet. Hvis du ikke kæmper for din identitet, har du ingen grund til at kæmpe for dit territorium. Det handler ikke om den fysiske bygning, men om det sjælelige indhold, der er i den,« siger han.
Von Habsburg indledte sit arbejde med kulturarv under borgerkrigen i Jugoslavien i 1990’erne. »Langs kysten fra Dubrovnik til Split så jeg landsbypræster, der gjorde alt for at redde malerierne i deres kirker. Jeg var målløs. Jeg oplevede akademikere, som  uden tøven satte deres liv på spil for at sikre deres kulturelle arv.«

Han fortæller lignende historier fra Timbuktu i Mali  i 2012, hvor lokale risikerede livet for at redde en del af de 700.000 historiske manuskripter, der findes i byen.
»Det var fantastisk at se. De risikerede deres liv, og de sagde: ’Det her er vores liv. Det er den åndelige side af vores liv. Det er det, vi kæmper for. Hvis det bliver ødelagt, bliver værdien af det fysiske liv reduceret dramatisk’,« siger Karl von Habsburg. Den patosfulde erklæring om værdien af verdens kulturelle arv står i kontrast til den tidligere  amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfelds udtalelse fra april 2003, hvor invasionen af Irak havde medført et kaos, der endte med, at alle Iraks fem nationalmuseer blev plyndret. Dagen efter udtalte Rumsfeld: »Stuff happens.«

’No-strike list’

Ifølge Blue Shield-organisationen sker der i disse år en stigning i ødelæggelsen af kulturarv i verden. Karl von Habsburg nævner konflikterne i Syrien, Irak, Yemen, Mali og Libyen, som eksempler på krige, der er drevet af identitet og derfor i særlig grad retter våbnene mod kulturarv.

Det er blevet tydeligt, at truslen mod
kulturarv er langt større i dag,
end den tidligere var.
Det har startet en ny måde at tænke på.

Under krigen i Mali i 2012 afbrændte islamistiske grupper f.eks. tusindvis af historiske manuskripter, og i 2001 sprængte Taliban i Afghanistan to gigantiske Buddha-statuer i stykker med dynamit. Netop nu venter verdenssamfundet med tilbageholdt åndedræt på afklaring af, om IS giver den antikke ørkenby Palmyra samme behandling som museet i Mosul. Mange har fremhævet det paradoksale i, at sådanne destruktioner både fremmer anerkendelsen af de ødelagte kulturgenstandes værdi, og samtidig åbner verdenssamfundets øjne for ødelæggerens brutalitet. Som følge af de mange ødelæggelser af kulturarv er der kommet større fokus på problemet, mener Karl von Habsburg.

»Det er blevet tydeligt, at truslen mod kulturarv er langt større i dag, end den tidligere var. Det har startet en ny måde at tænke på«, siger han.

Blue Shield betragtes ofte som kulturens svar på Røde Kors. Organisationen flyver verden rundt med kameraer for at affotografere alt det, der kan være i fare for at blive ødelagt, og den træner soldater i at forstå betydningen af kultur. »Vi oversætter fra militærsprog til akademisk og tilbage igen. De to grupper taler ellers aldrig sammen,« siger Karl von Habsburg.
En af Blue Shields største succeser var NATO ’s bombeangreb i Libyen, hvor organisationen lavede en kulturel ’no-strike list’ på i alt 1.685 museer, biblioteker, antikke ruiner og arkæologiske udgravninger, som under ingen omstændigheder måtte bliver bombet. Stederne blev registeret i NATO ’s computere sammen med listen af ambassader, skoler og hospitaler, og det viste sig efter operationen, at listen var blevet overholdt. Desværre har den  efterfølgende borgerkrig i Libyen gjort landets østlige del til det sted i verden, hvor der lige nu foregår flest  plyndringer.

Fra Dresden til Mali 

Den internationale opmærksomhed på at beskytte kulturarv opstod efter Anden Verdenskrig. Krigen efterlod en række historiske byer i ruiner – Dresden, Hamborg, Warszawa, Rotterdam, London og Berlin. Da de allierede nærmede sig Paris, forsøgte Hitler endda at sprænge Notre Dame i luften, og katedralen eksisterer kun i dag, fordi den tyske general nægtede at udføre ordren. Nazisterne udplyndrede også museer og  private hjem over hele Europa for at oprette et supermuseum i Hitlers hjemby, Linz i Østrig. Krigen gjorde det klart, at der ikke kun var behov for håndfaste menneskerettigheder, men også en stærkere beskyttelse af kultur, og i maj  1954 kom Haag-konventionen til verden for at beskytte »kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt«. Men konventionen var svag. »Der var ingen konsekvenser ved at forbryde sig imod den – ud over en løftet pegefinger fra  UNESCO. Og det er ikke ligefrem nogen stor trussel,« siger Karl von Habsburg.

Først i 1999 – efter Balkankrigene, hvor den jugoslaviske regeringshær blandt andet tæppebombede den 1.300 år gamle bymidte i Dubrovnik i Kroatien – fik Haag-konventionen en protokol, der gjorde ødelæggelser af kulturarv til en kriminel handling. »Det var et  kæmpeskridt fremad. Det blev en kriminel handling, for hvilken man kunne retsforfølges. Desuden gav protokollen den enkelte soldat ansvar for ødelæggelser, så ingen længere kunne sige: ’Det vidste jeg ikke’,« siger Karl von  Habsburg.
Siden da har ideen om beskyttelse af kulturarv slået rod i international lovgivning. Da FN’s Sikkerhedsråd i  2012 gav en afrikansk ledet styrke mandat til at bekrige islamistiske grupper i Mali, indeholdt resolutionen en klar fordømmelse af enhver form for »udplyndring, tyveri og ødelæggelse af kulturelle og religiøse steder«.

»På den ene side er der stadig for lidt beskyttelse, på den anden side er der virkelig sket en positiv udvikling i løbet de seneste år,« siger Karl von Habsburg. »140 lande har ratificeret Haag-konventionen og dermed teoretisk accepteret, at de skal træne militærpersoner til at beskytte kulturarv. Men alt for få lande gør det. Vores rolle er, at sige: ’Hey, I har en  forpligtigelse.«

 

Illegal kunsthandel

En af de største trusler mod verdens kulturarv lige nu er den stigende illegale kunsthandel. Ifølge BBC kan IS sælge syriske statuer og mosaikker for helt op til 1 mio. dollar pr. stk. Artefakterne afsættes ofte gennem mellemmænd i Tyrkiet og er – sammen med olie og kidnapninger – IS’s vigtigste finansieringskilde. En stadig større efterspørgsel på kunst understøtter den illegale handel. Det er ikke længere kun europæere og amerikanere med millioner på kontoen, der kan købe kunst: Rige kinesere, russere, arabere og sydamerikanere har meldt sig på banen, i en sådan grad, at det hvide kunstmarked på verdensplan er vokset med otte pct. fra 2013 til 2014 til i alt 386 mia. kroner. Det smitter af på den illegale handel.

Karl von Habsburg opfordrer internationale organisationer som Interpol, FN, og Italiens særlige afdeling for internationalt kunsttyveri til at etablere et samarbejde. De bør blandt andet oprette en samlet database over stjålne kunstgenstande, mener han. »Vi er nødt til at stramme op. Lige nu søger de alle sammen rundt på nettet, men der er brug for en koordineret indsats,« siger Karl von Habsburg. »Vi skal huske, at kultur ikke tilhører et land, den tilhører menneskeheden. Den tilhører os alle.«
 



Karl von Habsburg


Karl von Habsburg er præsident for
The International Committee of the
Blue Shield.

Blue Shield-organisationen kaldes
ofte for kulturens svar på Røde
Kors. De kæmper for, at alle lande
overholder Haag-konventionens
beskyttelse af kulturarv i krigszoner.

Karl von Habsburgs fulde navn
er Karl Thomas Robert Maria
Franziskus Georg Bahnam
Habsburg-Lothringen. Han er
overhovedet for Huset Habsburg,
den gamle kejserfamilie, der
herskede over Østrig-Ungarn.

Efter en karriere som politiker og
jægerpilot i den østrigske hær blev
han i 2008 valgt til præsident for
Blue Shield.