logo-banner

Golden Days Festival 2017: København 850

Del

Byer skabes af mennesker, og ingen by har værdi uden sine borgere: Vi er alle skabere af byen. Det er kernebudskabet, når Golden Days Festivalen i 2017 fejrer 850-året for grundlæggelsen af København.

 

Omkring 1160 overdrog kong Valdemar, ifølge Saxo Grammaticus, en lille ø til sin forsterbror Absalon. Absalon, der var biskop i Roskilde, opførte i ca. 1167 en borg på øen, og øen, der lå på Sjællands østkyst, fik navnet Slotsholmen. Det er i år 850 år siden.

Med Slotsholmen får Absalon, ifølge ærkekøbenhavneren Georg Brandes, skabt kernen i vores hovedstad og i Danmarks rige. Så langt kan man give Brandes ret. Men i dag ved vi, takket været arkæologiske udgravninger, at København er meget ældre end Absalon. Hvor meget ældre, hersker der stadig tvivl om.

At Absalon grundlagde København er imidlertid blevet en del af københavnernes og danskernes fortælling om sig selv. Det er den fortælling vi fejrer i år, når vi hylder og undersøger København gennem 850 år: Fra middelalderby til moderne, progressiv metropol, der jævnligt kåres som verdens lykkeligste by at bo i.

Hvad er det, der gør København til København? Hvori består det særlige københavnske, og hvad kan vi og den øvrige verden lære af byen? Gennem punktnedslag i byens historie og myter tager Golden Days Festivalen gennem hele 2017 pulsen på byens kulturhistorie, og alle de personer, der gennem tiden har haft vision, fantasi og vilje til at sætte deres præg på byen. Fra Absalon til Jan Gehl.

 

850 års historie fortalt gennem ti personer

Men hvordan griber man 850 års københavnerhistorie an? I Golden Days er vi overbeviste om, at ingen by har værdi uden sine borgere. Derfor ser vi København som summen af alle dem, der har befolket og beriget byen. Byer skabes af mennesker. Det er kernebudskabet i årets festival: Vi er alle skabere af byen.

Årets festival tager derfor sit udspring i ti markante personligheder, der gennem tiden har haft vision, fantasi og vilje til at sætte deres præg på vores by. De ti hovedpersoner er valgt, fordi de tilsammen kan hjælpe os med at begribe København som sted, fænomen og følelse.

De ti personer er udvalgt ud fra en ambition om at have spredning inden for tid, profession, køn og verdenssyn. Under hver fortælling optræder et større antal arrangementer, byvandringer og konkrete kort, hvor man kan gå på opdagelse og i fodsporene på en konkret person. Alle events under årets festival vil derfor på hver deres måde relatere sig til de ti personspor, som også indbyrdes er forbundet på kryds og tværs. Dette vil bl.a. blive vist elektronisk, hvor publikum ud fra en moderne netværksteori kan udforske, hvordan de forskellige historiske personer er forbundet med andre personer i deres samtid og med hinanden.  

 

De ti personer er

Absalon (1128-1201) og middelalderen

En grundsten i vores kollektive fortælling om København er, at byen blev grundlagt af Absalon i 1167. Saxos overlevering har dog vist sig at være en myte og beviser, at historien hele tiden udvider sig. Absalons København er fortællingen om både Københavns og Danmarks tilblivelse og en anledning til at se fremad mod den by, vi stadig er i gang med at skabe.

Christian den 4. (1577-1648) og renæssancen

Her følger vi i fodsporene på murstenskongen Christian den 4., der fik bygget mange af Københavns mest ikoniske vartegn på kanten af en statsbankerot. Renæssancen og reformationen løber igennem dette spor, hvor vi sætter fokus på mennesket bag kongemyten.

Ludvig Holberg (1687-1754) og oplysningstiden

Holbergs værker har om nogle været med til at forme vores selvopfattelse som et oplyst, frit og lige folk. Holbergs København i 1700-tallet balancerede mellem det middelalderformørkede verdenssyn og det oplyste Danmark. Holberg var ærkekøbenhavner og forevigede byens borgere i sine tekster.

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) og det klassiske København

Den landflygtige Thorvaldsen er Københavns eneste æresborger.  Billedhuggerens internationale udsyn er sindsbilledet på det nyklassicistiske København og Thorvaldsens store betydning for byen spejler sig i byens arkitektur og kunst. Thorvaldsen vendte hjem fra det store udland og åbnede byens første kunstmuseum for københavnerne.

Kamma Rahbek (1775-1829) og guldalderen

I denne frodige periode af Københavns kulturliv var Kamma Rahbek i hendes stuer i Bakkehuset på Frederiksberg epicentret for tidens åndfulde samtaler mellem kunstnere, komponister, forfattere og videnskabsmænd. Kamma er ikke kendt af mange i dag, men var kendt af alle der var værd at kende i guldalderens København.

Carl Jacobsen (1842-1914) og borgerskabets København

Filantropen, forskønneren og københavneren Carl Jacobsen skænkede blandt andet byen sit mest markante vartegn, Den lille havfrue. Carl Jacobsens store kærlighed til kunsten og hans generøsitet kan opleves over hele byen. Jacobsen-sporet er historien om en bryggerfamilie, der skaber en af nationens og hovedstadens største erhvervssucceser nogensinde.

Herman Bang (1857-1912) og det moderne gennembrud

Københavnerkronikøren Herman Bang gjorde hovedstaden trendy og brugte den som inspiration og kilde til blandt andet det litterære storbyværk ”Stuk”. Bangs København bevæger sig fra lilleby til moderne metropol og sammen med ærkekøbenhavneren Georg Brandes forandrer flaneuren Bang kunstsynet herhjemme. Kunsten skal nu sætte problemer under debat.

 Liva Weel (1897-1952) og mellemkrigstidens København

Liva Weel var den ukronede dronning af mellemkrigstidens København. Liva Weel er den prisme, som Københavns transformation til fremadstormende by med neonlys, forlystelser og farver kan opleves igennem. Liva Weel er fortællingen om overgangen fra finkultur til populærkultur og København som kulturel forbrugsmaskine.

Egon Weidekamp (1921-2000) og velfærdsstadens København

København som socialdemokratisk velfærdsby indeholder en kamp mellem venstrefløjsaktivister på den ene side og et folkeligt flertal, der værdsætter det bestående, på den anden side. Den socialdemokratiske bykonge Egon Weidekamp tegnede det politiske flertal i de konfliktfyldte 1980’ere, hvor punk og poesi udfordrede Københavns rammer.

Jan Gehl (1936) og det nye København

Jan Gehl er én af dem, der har haft størst betydning for København, som vi kender byen i dag. Jan Gehl-sporet følger fortællingen om en mand med en mission og historien om et mindset, hvor mennesker sættes før biler, bygninger og byplanlægning. Meget af københavn-buzzet rundt om i verden i dag kan tilskrives Jan Gehls banebrydende tanker om byplanlægning. Her kigger festivalen og ti skabende kunstnere også dybt i krystalkuglen og kommer med bud på, hvordan fremtidens København vil se ud. Som eneste nulevende hovedperson bygger Jan Gehl bro til fremtidens København.

 

2. – 17. september 2017