logo-banner

Få et filosofisk perspektiv på oprørets historie fra 70’erne til dagens Occupy-bevægelser og whistleblowers, når professor i filosofi Geoffroy de Lagasnerie (F), der betragtes som en komet i det intellektuelle Frankrig, gæster Cinemateket

Demokratiet præsenteres ofte som meningsforskellenes og ytringsfrihedens styreform. Men tænker vi nærmere over det, er demokratiets rum et af de mest kodificerede og ritualiserede i vores samfund - med traditionelle udtryksformer, som i vid udstrykning fandt deres nuværende form i 70’erne: Demonstrationer, underskriftindsamlinger, civil ulydighed, valg.

Denne aften vil Lagasnerie gennem et 45 minutters foredrag trække tråde mellem nutidens whistleblowers og oprørskulturen i 1970'erne. 

Geoffroy de Lagasnerie er 36 år og har allerede udgivet seks bøger, senest ’Juger. L’État face à la sociologie’ (2016), som nød stor mediebevågenhed i Frankrig. Siden 2013 har han arbejdet som professor i filosofi og humaniora på École nationale supérieure d’arts de Cergy-Pontoise (Frankrig). 

I sit arbejde, som trækker meget på Foucault og Bourdieus teorier, beskæftiger Geoffroy de Lagasnerie sig især med socialfilosofi og politik. 

I sin femte bog, ‘L’Art de la révolte. Snowden, Assange, Manning’ (2015), analyserede Lagasnerie det, som han opfatter som fremkomsten af en ny måde at tænke politik på og at konstituere sig på som politisk subjekt, og dette i måske højere grad end de folkelige bevægelser som Occupy, de spanske Indignatos (15 M Movement) eller det arabiske forår. 

Bemærk, at vi senere samme aften viser Chris Markers store historiske dokumentarværk om ’68-bevægelsens storhed og fald, ’A Grin Without a Cat’ ('Le Fond de l'air est rouge', 1977).

Arrangemenet er præsenteret af Cinemateket og Det Franske Institut i samarbejde med Golden Days.

I anledning af Lagasneries besøg i København har litteratur- og kulturtidsskriftet Salon 55 fået oversat hans og Édouard Louis "Manifest for en politisk og intellektuel modoffensiv", som kan læses her.