logo-banner

Er der stadig brug for, at kvinder skriver kvindelitteratur? Hvorfor / hvorfor ikke? Vi har inviteret moderne kvindelige forfattere til at diskutere, hvordan ny litteratur, inklusive deres egne værker, forholder sig til 70’ernes kvindefrigørende bekendelseslitteratur.

I 70'erne deltog en række forfattere aktivt i kvindebevægelsen, andre stod udenfor. Bekendelseslitteraturen som genre spænder fra Suzanne Brøgger, der eksperimenterer med brudfladen mellem fiktion og virkelighed til Bente Clod, der autentisk skildrer kønskamp og frigørelse. Det er en genre, som moderne forfattere som Lone Hørslev, Mette Moestrup og Hanne Højgaard Viemose forholder sig til og giver et moderne udtryk.

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og KVINFO inviterer til en vigtig og spændende samtale med fire kvindelige forfattere om køn i litteraturen.

Medvirkende: forfatterne Mette Moestrup, Hanne Højgaard Viemose, Lone Hørslev samt Tania Ørum (professor emeritus, institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet). Herudover musikerne Signe Marie Svennum, Johanne Holm og Ragnhild Bjørk Evensen.

Ordstyrer: Dorthe Chakravarty, historiker og forfatter