logo-banner

Tema: Verden i sort-hvid

”På den ene side var det frigørelsens tid med fri kærlighed og storslået musik i hashtåger, på den anden side tyranniets tid under maxismens åg med kæft, trit og retning. Og når vi ser tilbage på dengang, vælger vi stadig side og lægger hovedvægten på enten det ene eller det andet, som om de ikke var tæt forbundne. Som om man kun behøver vælge den ene side af medaljen. ” ­ Bo Bjørnvig, Weekendavisen.

I 1970’erne var fronterne trukket kraftigt op. Ideologisk, økonomisk og ikke mindst kulturelt sitrer årtiet af konfrontationer, modsætninger og polariseringer. Det man står for, er ofte defineret ved at være i opposition til noget andet.

På universiteterne i særlig grad, hvor nymarxisterne i kølvandet på 1960’ernes ungdomsoprør ikke vil nøjes med reformer, men kræver revolution. På de traditionelle grundtvighøjskoler, der mister terræn til både de nye socialistiske og rejsende højskoler. Og i folkeskolen, hvor det at danne frie og demokratiske borgere bliver sat i centrum på bekostning af den kristne dannelse.

Ungdomsoprøret og den offentlige sektors kolossale vækst op gennem 1960’erne gør, at mange ved overgangen til det nye årti befinder sig længere ude på venstrefløjen end arbejderpartiet Socialdemokratiet. Men venstrefløjens værdisæt om rummelighed og pluralisme bliver hurtigt til en lammende politisk korrekthed. I ekstreme tilfælde bliver frihedsparoler til doktriner og meningstyranni. Frihed bliver til ufrihed.

1970’erne var modsætningernes årti. For at understrege pointen behøver man blot huske på, at perioden var én lang disharmonisk parade af læderjakker og afghanerpelse, rejecocktails og TV-teater, charterrejser og ø-lejre, protestsange og disco, fristad og forstæder, dyrtidsregulering og arbejdsløshed, atomkapløb og hønsestrik, grisefester og fremmedarbejdere, landgangsbrød og forårsruller, fri sex og bomuldstrusser. Og så kan man i samme år synge med på både ”Sikk' en fest vi har haft nu i nat” og ”Life on Mars” for nu at sætte det hele på spidsen. Selv ikke den Kgl. Ballet ved, hvilket ben den skal stå på og inviterer den oprørske rockmusik i form af Savage Rose med på scenen til opførelsen af ”Dødens triumf”. Balletten vækker ikke mindst opmærksomhed med solodanserinden Vivi Flindts nøgendans, og det hele TV-transmitteres af DR ud til danskerne ved kakkelbordene. Det var dengang ballet og nøgenhed godt kunne ledsage aftenkaffen foran tosseren.

Og apropos familien Danmark i tv-stuerne, ja så bosætter de sig i stigende grad i forstæderne. Bevægelsen væk fra storbyen er massiv. Tag bare Københavns Kommune, hvor indbyggertallet falder stødt og markant op gennem 70’erne. Drømmen om det gode liv fører folk til forstaden og ind i parcelhuset. Det mærker man også på landet, der endnu ikke var blevet synonymt med Udkantsdanmark. Men Kommunalreformen fra 1970 bliver dødstødet for de små købsstæder og landkommuner, og også her begynder man at orientere sig mod de nye forstæder med skoler, indkøbsmuligheder, idrætsforeninger og infrastruktur.

1970’erne er en tid, hvor det kulturelle landskab og samfundet bliver tegnet på ny. Det er derfor heller ikke overraskende, at mange i stigende omfang så samtiden som kaotisk eller ligefrem uvirkelig. Og netop dette forhold gør det samtidig vanskeligt at sige noget entydigt om årtiet. For hver gang man spotter en retning, så er der en iboende modstand – en direkte konfrontation med virkelighedens malstrøm.

Stikord til temaet ”Verden i sort-hvid”: Revolution vs. Reformisme, By vs. Forstad, Fri kærlighed vs. Jalousi, Dansktop vs. Glamrock, Flippere vs. Diskere, Autoriteter vs. Anti-autoriteter, Professorvælde vs. Tværfaglighed, Borgerlighed vs. Idealisme, Kernefamile vs. Storfamilie, Charterferie vs. Kibbutz, Pluralisme vs. Nationalisme, Knækprosa vs. Systemdigtning, Slumstormere vs. Politi, Frisind vs. Puritanisme, Kapitalisme vs. Socialisme, KAP vs. SAP, Velfærd vs. Arbejdsløshed.