logo-banner

Tema: Verden i Danmark

”Spise her, med hjem? ” Fast Food-kulturen gør sit indtog i Danmark i 1970’erne. Ikke mindst efter amerikanske forbilleder med burgere og fritter på menuen, men det er i virkeligheden ”kinagrillen”, der for alvor udfordrer den danske pølsevogn. Op gennem 70'erne bliver kinagrillen sin helt egen eksotiske institution i dansk madkultur, og med 100 kroner på lommen kommer man hjem med en helt anden verden; måske en chop suey, et par forårsruller, en halv grillkylling og en liter cola.

Men kinagrillerne giver også danskerne et helt nyt indblik i andre kulturer og mentaliteter anderledes end vores egen. Kinagrillerne var familieforetagender. Måske drevet af (vietnamesiske) immigranter kommet hertil som bådflygtninge og som knoklede hele deres liv på grillbaren, uden ferie, for at skabe et bedre liv for deres børn. Det skaber fortællingen om den venlige og arbejdsomme immigrant kontra den grådige og aggressive, der få år senere introduceres af Fremskridtspartiet som ”muhammedanerne” og som dem, der kun kommer hertil for ”tage for sig af det danske tag selv-bord”.

”Fremmedarbejderne”, som vi dengang kaldte gæstearbejderne, der kun kom til Danmark for at arbejde her i en afgrænset periode – stiger markant i antal i starten af 70’erne. Der er primært tale om mænd fra Tyrkiet eller Jugoslavien, og de mødes alle med muligheder og rettigheder ligestillet danskernes. Der blev altså ikke opsat særlige regelsæt for udenlandske arbejdere – og integration var endnu ikke et krav, endsige en ambition fra politisk side. I slutningen af årtiet stiger også antallet af kvindelige immigranter. Det indikerer, at gæstearbejderne bliver her på permanent basis og nu begynder at blive familiesammenført. Når vi i dag debatterer nutidens integrationsproblemer peger pilen ofte tilbage på en fejlslagen eller misforstået ”fremmedarbejderpolitik” i 70’erne og 80’erne – eller manglen på samme.

Og når vi i dag også skal forholde os til globalisering, multikulturalisme, terrorfrygt, EU kontra nationalstat, ja så tager meget udspring i 1970’erne. Ikke mindst da vi træder ind i det Europæiske Fælleskab i 1973.

”Det er en kold tid, vi lever i” proklamerer Anker Jørgensen i sin nytårstale i 1977 med reference til Gasolins sang fra året forinden. Kold som i energikrise, kold som i økonomisk knaphed og kold som i kold krig. Men hvor den økonomiske krise primært skyldes en uhørt offentlig gældssætning, er både oliekrisen og polariseringerne mellem øst- og vestblokken udefrakommende problematikker som Danmark ufrivilligt bliver en del af. Og listen over verdensbegivenheder, der gennem 70’erne giver genlyd i Danmark er lang: Vietnamkrigens afslutning, Pol Pots rædselsregime i Cambodia, militærkuppet i Chile, terrorbevægelserne Rote Armee og PFLP, atommarcher, Verdensbankens topmøde i København – og selvfølgelig alle de idelogiske strømninger af marxistisk, socialistisk og kommunistisk tankegods, der har vind i fanerne over det meste af Europa.

Men det er langt væk fra smeltediglen, at de nye visioner om fredelig sameksistens mellem verdens folkeslag udklækkes. Helt nøjagtig på ”Æ Verdensuniversitet” i Thy, hvis deltagere kommer fra alle verdenshjørner. I januar 1970 beæres skolen med besøg af selveste rockmusikkens Messias - John Lennon med hustruen Yoko Ono. Men selv ikke verdenspressen kan komme frem pga. et nådesløst nordjysk vintervejr. Og det var måske meget symbolsk. For Verdensuniversitetet handler netop om at skabe modvægt til de nye massemedier og deres fokus på konflikter og ufred. I stedet ville man gennem samvær og udveksling af synspunkter fokusere på forståelse og accept af hinanden trods forskellige holdninger, kultur og religion.

Stikord til temaet ”Verden i Danmark”: Oliekrise, EF, Immigration, Fremmedarbejdere, Kinagrill, Madkultur, Verdensuniversitetet, Charterrejse, Integration, Nationalisme, Massemedier, John Lennon i Thy, Atomkapløb, Give Peace a Chance, Kommunisme, Pol Pot, Vietnamkrigen, Chile, Kold Krig m.m.