logo-banner

Tema: 1973 – et skelsættende år i det 20. århundrede

”Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold” – Det Kommunistiske Manifest 1848 (Marx og Engels)

Ét enkelt årstal vender op og ned på alting. I hvert fald, når vi i dag panorerer henover de sidste 40-50 år, lyser 1973 op som et særligt skelsættende år, nærmest på linje med det allestedsnærværende, ikoniske 1968. Hvad både opsvingstider og oprør havde sat i gang i 60’erne, begynder fra 1973 at stagnere og smuldre. 1973 varsler nye tider for danskerne, og med nedslag i lige netop dette årstal sætter vi luppen over begivenheder, der får afgørende betydning for eftertiden og for nutiden.

Lad os tage dem fra en ende:

-1. januar træder Danmark for alvor ind på den globalpolitiske arena efter vi året forinden har sagt ja til det Europæiske Fællesskab (EF). Og selvom medlemskabet de første år handler mest om eksport, landbrugsstøtte og regulering af fiskeriet, så er det et markant paradigmeskifte, hvor danskerne i stigende grad bliver opmærksomme på, at vi også skal forholde os til en verden større end os selv. Og dén identitet prøver vi stadig kræfter med i dag, når vi skiftevis engagerer os i- og trækker os fra den europæiske fortælling.

-I maj vedtager Folketinget loven om adgang til svangerskabsforebyggelse. Det bliver ikke blot en landvinding for kvinder, men også en foreløbig kulminationen på en mangeårig, indædt strid om kvindens ret til at bestemme over egen krop. En rettighed som vi dog stadig den dag i dag, ikke kan tage for givet.

-Vi skal frem til oktober, hvor det igen slår gnister. Nærmest over én nat lukker sheikerne for oliehanerne og kaster den halve verden ud i økonomisk krise. Derefter står den på islandske sweatere, bilfrie søndage og kolde brusebade. Nu handler alt om at spare på energien. Med oliekrisen knækker optimismen. Nu skal danskerne vænne sig til galoperende inflation, en selvmordsrate der slår rekorder og et katastrofalt højt underskud på handelsbalancen. Som følge af krisen indfører industrien ny arbejdsbesparende teknologi, der udfordrer det manuelle arbejde. I 1973 er der cirka 24.000 arbejdsløse. Fem år senere er tallet 190.000. Nu var nulvækst noget man havde og ville ud af.

-Og så er der Jordskredsvalget i december, hvor de små protestpartier udfordrer etablissementet. Når vi i dag taler om mistillid til politikerne, er det ingenting mod, at 44% af vælgerne i 1973 skifter parti. Ikke bare en ny epoke i dansk politik tager sin begyndelse, - det bliver også starten på en støt dalende tillid til magthaverne på Slotsholmen, der ikke siden er genoprettet. Glistrup og Fremskridtspartiet spiller højt spil og er med til at forandre danskernes opfattelse af ”den gode stat” som gaven, der bare bliver ved med at give. Staten kan afvikles, siger Glistrup, og udpeger den svulmende offentlige sektor og dens specialister som de nye magthavere og samfundets egentlige fjende.

1970’erne bliver gradvist et opgør mod de store ideologier og fortællinger. Og i dén kronologi bliver 1973 vendepunktet og begyndelsen til enden for mange af de vilde utopier, der blev udklækket af 68’erne. At verden bliver mere ”flydende” end nogen sinde før, og at vi får sværere ved at styre og kontrollere den - både vores egen og den store verden - går måske for alvor op for danskerne ved udgangen af ’73.

Stikord til temaet ”1973”: Jordskredsvalget, EF, fri abort, oliekrise, Suzanne Brøgger-debut ”Fri os fra kærligheden”, bekendelseslitteratur, militærkup i Chile, Fremskridtspartiet, Bamses Venner, Kirsten Hofstätters bog ”Hønestrik”, Erhard Jacobsen, Centrum-demokraterne, bilfri søndag, opgør med velfærdsstaten, Kristeligt Folkeparti, inflation, økonomisk krise, arbejdsløshed, USA ud af Vietnam.