logo-banner

På æblerov i kulturhistorien

Æblerov | Kulturnatten 2016 | Golden Days

Under Kulturnatten d. 14. oktober 2016 går Golden Days på rov i æblets fortælling under paradisæbletræet i Hovedbibliotekets hemmelige gårdhave. Otte inspirerende personer inden for hvert deres felt dykker ned i nationalfrugtens fortræffeligheder og betydninger i historien og i dag. I filosofien, i kunsten, i videnskaben og i gastronomien.

I mange tusinde år har kunsten, mytologien og naturvidenskaben iscenesat én bestemt frugt på mange forskellige måder; æblet. Det optræder i billedkunsten og litteraturens symbolik, i køkkenet, i fysikkens love, i religioner, i filosofiens begreber, i reklamer, i landbruget og i hverdagen. Derfor udgør netop æblet en eminent prisme at betragte vores kulturhistorie igennem. Den sødmefulde og syrlige frugt betyder på én gang ungdom, frugtbarhed, liv - og forførelse, fare, synd og død.

På Kulturnatten inviterer Golden Days på en sjælden kulturhistorisk rejse i æblets univers. Under det gamle paradisæbletræ i Københavns Hovedbiblioteks stemningsfulde gårdhave indtager det runde æble den altoverskyggende hovedrolle for en række foredrag. 
Hør en filosof, en videnskabsmand, en kunsthistoriker, en præst, en forfatter og en æbleavler folde fortællingen om den forbudne frugts velsignelser og forbandelser ud. Fra Kundskabens træ til skabelsen af elektronikvirksomheden Apple. Undervejs smager vi selvfølgelig på frugten. 

Program for aftenen:

19:00 – Kundskabens æble: Hvad er viden? v. Vincent Hendricks, professor i filosofi.

20:00 – Æblets symbolik: Æblet som motiv i billedkunsten v. Bente Scavenius, kunsthistoriker.

20:30 – Æblets fald: Isaac Newton og tyngdekraften v. Troels Petersen, fysiker.

21:00 – De ældste æbler: De gamle danske æblesorter v. Peder Wood-Pedersen, æbleavler og hortonom.

21:30 – Æblet som emblem: Apple som brand og logo v. Nikolaj Stagis, brandingekspert.

22:00 – Syndens æble: Syndefaldsmyten og Kundskabens træ v. Joachim Stender, præst.

22:30 – Nydelsens æble: Æblet og gastronomien v. Torben Bo Toldam-Andersen, lektor i frugtavl og videnskabelig ansvarlig for Pometet.

23:00 – Litteraturens æble: Oplæsning af ’æblelitteratur’ v. Kaspar Colling Nielsen, forfatter.

Sted: Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, København K. 
Tid: Fredag d. 14. oktober, 19:00 -23:30. 
Pris: Adgang med Kulturpas.

’Idéhistorisk æblerov’ er en del af Hovedbibliotekets arrangement på Kulturnatten. Se det fulde program her: Hovedbibliotekets hemmeligheder